Cyprian Kamil Norwid – Chopins klaver

La musique est une chose étrange! ------------- 1 Byron ++++++++++++++++++++++++++++++++++ L’art? ... - c’est l’art - et puis, voilà tout. -------- 2 Béranger

I

Jeg var hos dig i disse næstsidste dages
uudgrundelige forløb – –
– med mytens fylde,
blege som daggryet,
– hvor livets slutning hvisker til begyndelsen:
”Jeg vil ikke gøre noget ved dig – nej! – Jeg vil fremhæve dig! …”

II

Jeg var hos dig i disse næstsidste dage,
hvor du – mere og mere – kom til at minde om –
Orfeus’ forladte lyre,
hvor strengkraften kulminerer i sangen
og de fire strenge taler med hinanden,
anslår hinanden,
to og to – to og to –
i stille murren:
”Var det ham, der begyndte
at slå tonen an? …
En sådan mester! … der spiller … skønt han slår fra? …”

III

Jeg var hos dig i de dage, Frederik!
Hvor din hånd … med sin alabasthvidhed
– sit greb – sin elegance
– og sine strudsefjerberøringer
– i mine øjne blandede sig
med klaviaturets elfenben …
og du var som hin skikkelse,
der af mejslen,
som hamret,
blev taget af marmorets skød,
du, den evige Pygmalions ånd!

IV

Og i det, du spillede – og hvad? sagde tonen
– og hvad? vil den sige,
skønt genlydene lægger sig anderledes,
end da du med Din egen hånd
selv velsignede alle akkorder –
Og i det, du spillede, var en enkelhed
og perfektion som hos Perikles,
som den gamle perfektion, hvis Dyd,
da den gik ind i landsbyens lærketræshus,
sagde til sig selv:
“Jeg blev genfødt i Himmelen,
og døren – blev som en harpe for mig,
et ordensbånd – en sti …
Hostien – ser jeg gennem det blege korn …
Immanuel bor allerede
på Tabor!”.

V

Og dér var Polen, taget fra højdepunktet
af alle historiens fuldkommenheder
ved regnbuens henrykkelse – –
Polen – de forvandlede hjulmageres Polen!
Helt det samme,
guld-bi! …
(Jeg ville kunne kende det helt ude ved livets grænser …).

VI

Og se – sangen er slut – og jeg ser Dig
ikke mere – hører – bare:
Hvad? … som børns skænderi – –
– og tangenterne trættes stadig
om den uudsungne lyst:
skubber stille til hinanden
otte og otte – fem og fem –
og murrer: ”Er han begyndt at spille?
Eller skubber han os til side?? …”.

VII

O du, som er kærlighedens profil.
Du, hvis navn er opfyldelse;
– i kunsten kaldes det Stil,
der gennemtrænger sangen, former stenene …
O! Du – som i Historien kaldes Æra,
hvor historien intet zenit har,
er du Ånd og Bogstav i ét
og ”consummatum est” 3 –
O! Du – fuldkommen-opfyldelse,
hvad er overhovedet … dit tegn … og hvor? …
i Fidias i David, eller i Chopin, –
eller i en scene af Eischylos.
Det er altid – MANGELEN – der hævner sig på dig!
– Klodens skamplet – mangelfuldhed:
Opfyldelsen? … den smerter ham! …
Han – vil hellere begynde,
og hele tiden skubbe – forskuddet – foran sig.
– Akset? … modent, som en gylden komet,
vinden bevæger det knapt,
en regn af hvedekorn drysser ned,
fuldkommenheden spreder den …

VIII

Se her – se, Frederik! Det er er Warszawa:
underligt tydelig
under den blussende stjerne – –
– Se orglet i kirken; se! Din rede:
Og patricierhusene, gamle
som Publica-Res,
pladsernes brolægninger er døve og grå
og i skyen Zygmunts sværd.

IX

Se! … i stræder og gyder
løber kaukasiske heste
som svaler før en storm,
foran deres regimenter
hundrede herhundrede dér – –
– Et hus brød i brand – den døde ud –
blussede op igen – – og der ved muren
ser jeg sørgende enkers pander
under geværkolbers slag – –
Og jeg ser igen, skønt blændet af røg,
hvordan man gennem en søjlegang
bærer noget, der ligner en ligkiste …
nu faldt det … faldt … – Dit klaver!

X

Det! … der forkyndte Polen, taget
fra historiens fuldkommenheders top
ved henrykkelsens hymne,
Polen – de forvandlede hjulmageres Polen;
det – faldt selv – på stenbroens granit!
– Og se: hvordan menneskets hæderlige tanke,
mennesket skrubbet af folks vrede,
eller se – fra evig tid
alt, hvad der vækker!
Og se, hvordan det – som Orfeus’ legeme –
sønderrives af tusind krucifikser,
og hvert af dem skriger: ”Det var ikke mig! …”.

Ikke mig!” – med knasende tænder.

Men Du – men jeg? Lad os anslå dommens sang,
idet vi råber: ”Glæd dig, du sene barnebarn!
De stumme sten – stønnede:
Idealet – ramte stenbroen – -”.

Oversat af Bent Christensen

IP 114-115 2021
______________________________________
1 “Musikken er en usædvanlig ting”.
2 “Kunsten? – det er kunsten og – det er det hele.
3 Latin, det er fuldbragt, jf. Joh 19,30.

 

.

Udostępnij artykuł:

Facebook
Twitter

Warto przeczytać

Pożegnanie dyrektora – “Walkiria” Wagnera

Wiosną tego roku kończy się kadencja szefa Opery, Anglika Johna Fulljames. Nie był to łatwy okres dla Teatru. Dwa lata pandemii, wiele odwołanych spektakli, wiele przedstawień, które zagrano raz, lub dwa, wiele premier, które musiano odwołać. Na dodatek Teatr Operowy dotknięty był sporymi cięciami budżetowymi. Odbiło się to przede wszystkim na stronie wizualnej spektakli, żartowano nawet, że to te same schody stanowiły główny element dekoracji bardzo różnych oper (np. “Carmen” Bizeta i “Walkirii” Wagnera).

30-lecie Erygowania Parafii w Wisełce

26 czerwca 2022 r. odbyła się uroczystość 30-lecia Erygowania Parafii pw. Józefa Opiekuna Rodzin w Wisełce na wyspie Wolin oraz poświęcenie tablicy upamiętniającej Księdza Kanonika Jana Zalewskiego.