Den polske ørn kan ikke stækkes

Polsk Forening i Maribo er som den sidste på Lolland-Falster nedlagt og Det polske Hus forladt. Den polske ørn er taget ned fra husets facade, men er fløjet videre til Museum Polakkasernen.

Kunne huset tale, kunne det berette om mange skæbner, om nederlag og sejre, om polsk hjemvé, om flid, arbejdsomhed og stolthed gennem 90 år. Det kunne fortælle om sammenkomster, udstillinger og fester og om fremmede som fandt fodfæste i et nyt land.

Den æra er slut. Polsk Forening i Maribo er ikke mere. Som den sidste af foreningerne på Lolland-Falster har den indstillet sit virke. Men foreningen sluttede sin æra med værdighed ved at slette sporene af fordums tids rige foreningsliv i Det Polske Hus – ved at fjerne den polske ørn fra husets facade.

Huset blev i 1936 købt af herboende polakker på særlige aktiebreve. Efter at huset i mange år var ejet og drevet af Polsk Forening, blev det for nogle år siden overdraget til Maribo Kommune og Lolland Kommune skulle løfte arven. Husets tilstand fortæller så udmærket historien om, hvordan den arv blev forvaltet – eller rettere ikke forvaltet.

– Misligholdelsen har gennem flere år været en hån mod foreningen og en hån mod Maribos borgere. Også det har været medvirkende til, at Polsk Forening har trukket stikket, sagde formanden for Museum Polakkasernen, redaktør Torsten Elsvor.

– Nok et stykke lokal kulturhistorie forsvinder, men den polske ørn kan ikke stækkes. Den vil finde plads i Museum Polakkasernen, hvor vi også vil videreføre og vise lidt af den ånd, som har hersket i de polske foreninger på Lolland-Falster. Det er vores håb at museet fremover er det naturlige samlingssted for alle med interesse for polsk-dansk kultur og historie, sagde Torsten Elsvor. Han takkede for mange hyggelige kulturelle oplevelser, sammenkomster og generalforsamlinger i Det polske Hus, og takkede ikke mindst Polsk Forenings mange arbejdssomme bestyrelsesmedlemmer, som har tegnet foreningen gennem årene. Også museumsinspektør Lene Tønder Buur fra Museum Lolland-Falster og pastor emeritus Bent Christensen beklagede i taler foreningens uundgåelige ophør og husets skæbne.

 

Et punktum i historien om de polske roepolakker

Polsk Forening i Maribo nåede akkurat at markere foreningens 90 års stiftelsesdag, men nu er en epoke slut

13. maj 2016 blev der sat nok et punktum i historien om de polske roepolakker på Lolland-Falster. Med Polsk Forenings ophør i Maribo har den sidste polske og polsk-danske forening på Lolland-Falster kastet håndklædet i ringen, og foreningsophøret betyder også et farvel til den sidste polske forening og det sidste Polske Hus i landsdelen.

Foreningsophøret og det definitive farvel til Det Polske Hus blev markeret ved en lille reception, hvor skiltet med den polske ørn blev fjernet fra husets facade. Forinden var foreningens historiske inventar sikret og en del af det overgivet til Museum Polakkasernen i Tågerup.

Foreningens sidste fungerende formand, Jan Czajkowski Jørgensen, der er 3. generations roepolak, benyttede lejligheden til et historisk rids som tog sin begyndelse i 1872, da den nye afgrøde – sukkerroer – blev indført i dansk landbrug.

I 1890’erne tog dyrkningen et sådant omfang, at det var nødvendigt at importere arbejdskraft først fra Sverige og siden fra Polen. Det var fortrinsvis piger, og i mange år varde ansat under nærmest slavelignende forhold, men arbejdsvilkårene blev heldigvis forbedret. Fra 1893 og frem til 1929 kun afbrudt af første verdenskrig omfattede denne import af sæsonvandrere cirka 92.000 personer. 4.000 valgte frivilligt eller ufrivilligt på grund af krigen at blive i Danmark og cirka 1.500 blev på Lolland-Falster, og der står stadig stor respekt om disse roepolakker og efterfølgende generationer.

Med sig havde de deres sprog, kultur og ikke mindst deres katolske tro, men de havde også behov for at møde i socialt og kulturelt samvær, og det var baggrunden for stiftelsen af Polsk Forening i blandt andet Maribo.

Foreningen blev oprettet med det formål, at fremme og opretholde kulturelle og historiske venskabelige forbindelser mellem Polen og Danmark, ved gennem sin virksomhed, at holde møder, festligholde polske nationaldage og oprette polske skoler, spejdergrupper og ungdomsforeninger. Tillige arrangere rejser til Polen og sende deres børn på sommerskoler i Polen, sagde Jan Czajkowski Jørgensen.

Den tydeligste manifestation på det polske foreningsliv var erhvervelsen af egne foreningshuse. Huset i Maribo er opført i 1901 og blev i 1936 købt af Polsk Forening, men i 1988 måtte foreningen afstå huset til den daværende Maribo Kommune af økonomiske årsager. Senere overtog Lolland Kommune ansvaret for vedligeholdelse og drift, men det har været så som så med viljen til at værne om huset, og det har også været medvirkende til foreningsophøret.

Jan Czajkowski Jørgensen

IP 93-94 2016

Udostępnij artykuł:

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter

Warto przeczytać

Wręczenie nagród im. Macieja Płażyńskiego dla dziennikarzy i mediów służących Polonii za rok 2021.

18 września 2021 r. w Muzeum Emigracji w Gdyni wręczono nagrody im. Macieja Płażyńskiego dla dziennikarzy i mediów służących Polonii. W kategorii „Redakcja medium polonijnego” nagrodę otrzymała redakcja kwartalnika społeczno-kulturalnego „Informator Polski” z Danii za wysoki poziom merytoryczny publikowanych treści. Laudację wygłosił członek jury Jarosław Gugała, Polsat. Nagrodę na ręce redaktora naczelnego „Informatora Polskiego” Romana Śmigielskiego wręczyli: Agnieszka Kapała-Sokalska, członkini zarządu województwa pomorskiego oraz Jarosław Gugała.

Cyprian Kamil Norwid – CHOPINS KLAVER

La musique est une chose étrange! ————- 1
Byron
++++++++++++++++++++++++++++++++++

L’art? … – c’est l’art – et puis, voilà tout. ——– 2
Béranger