Tyve-året for Kieslowskis død

For tyve år siden, den 13. marts 1996 døde Krzysztof Kieślowski. Den polske filminstruktør blev kun 54 år gammel.

Kieslowski var en berømt, prisvindende og højt værdsat filmskaber, et kraftcenter i europæisk film. Allerede i sin kandidatgrad afhandling, skrev han, at kun den mand, der er ærlig kan gøre en ærlig film. Og det holdt han. Hans film viste os, at han var et anstændigt menneske. Kieslowski var kompromisløs og altid dybt personlig, både med hensyn til tema og i sin filmiske greb.

I Kieslowskis film er en mand ganske alene, og hans levetid er reguleret ved en tilfældighed eller ved noget, der er uden for hans kontrol.

Film var for Kieslowski en besættelse. Han blev en ledende personlighed i den polske filmindustri i 70’erne og 80’erne, efter at være blevet uddannet fra filmskolen i Łódź i 1969.

Internationalt blev han kendt med filmen “Amatør” (1979), en satire af politisk filmcensur i hans hjemland. Kieslowski oplevede selv censur, herunder med TV-filmen “Krótki dzień pracy” (En kort arbejdsdag), som blev forbudt.

Hans vigtigste værk omfatter “Dekalog” – ti film, hvor det enkelte films tema er taget fra de ti bud samt den berømte trilogi “Blå”, “Hvid” og “Rød”, baseret på mottoet for den franske trikolore; frihed, lighed og broderskab.

 

Personligt om Krzysztof Kieslowski (1941 -1996)

Jeg husker ikke meget til, hvordan jeg reagerede, da jeg hørte nyheden om Kieslowskis død, men jeg husker, at en dansk tv-kanal valgte at genudsende hans film, herunder de tre farver Rød, Hvid og Blå, og hele Dekalogseriens ti film. Jeg optog dem alle sammen på vhs-bånd. Det var før dvd’ernes indtog. En overskrift til Kieslowskis film kunne formentlig være “Menneskelivet er underligt”.

Ud over at sætte hverdagens små detaljer på spidsen, var han et geni til at sige store ting på en kort og koncis måde.

Desuden er hans tolkning af de ti bud enestående i filmhistorien, og han har tvistet en del af dem. Buddet om ikke at stjæle, bliver vendt til spørgsmålet – kan man stjæle sit eget barn? Og i filmen om buddet “du må ikke slå ihjel” ses først en ung mand, der af ren kedsomhed og mere eller mindre tilfældigt slår en taxi-chauffør ihjel på en temmelig kikset måde. Hvorefter staten tager stafetten op, og dræber den unge mand – han bliver nemlig dømt til døden igennem hængning. Over dette bud har Kieslowski også lavet en hel spillefilm – eller rettere: Dekalogfilmen er spillefilmen skåret ned til cirka en time. Spillefilmen har den sigende titel: “En lille film om kunsten at dræbe”, og er en foruroligende film om, hvordan kedsomhed kan dræbe i mere end en forstand.

Personligt synes jeg, at mesterværket over alle, er filmen “Blå”. Ud over at være helt usandsynligt flot filmet, og hovedrollen som Julie eminent er spillet af Juliette Binoche, så er musikken vanvittig smuk, og er endog komponeret over Kærlighedens Højsang fra Paulus’ berømte brev fra Det Nye Testamente.

Min yndlingsscene er der, hvor man hører sangen i sin fulde længde, og i det øjeblik, hvor der synges “men størst af dem [tro, håb og kærlighed] er kærligheden”, zoomes der ind på en monitor med det scannede billede af det lille barn i moders mave – hvor farven blå i sine nuancer naturligvis fylder en del. Og vi ved fra filmen, at det er et kærlighedsbarn. Det er så smukt, så smukt.

Juma Kruse

IP 93-94 2016

Udostępnij artykuł:

Facebook
Twitter

Warto przeczytać

For 550 år siden fødtes Nikolaus Kopernikus

Nikolaus Kopernikus (Mikołaj Kopernik – polsk, Nicolaus Copernicus – latin), født 19. februar 1473, Toruń, Polen, død 24. maj 1543, Frombork, Polen. Maleriet fra 1872 af Jan Matejko forestiller Nikolaus Kopernikus. Billedet hedder “Kopernikus Astronom eller Samtale med Gud”.

31. Finał Wielkiej Orkiestry Świątecznej Pomocy w Kopenhadze

Znacie Jerzego Owsiaka? Znacie. Jest postacią, czy sam wie, czy tego nie wie, czy chce, czy tego nie chce, chrześcijańską (myślę, że nie musi wiedzieć, a nawet nie musi chcieć). Bo chrześcijaństwo to jest dzielenie się z tymi, którzy potrzebują. Owsiak, bez wzniosłej demagogii, upomina się właśnie o nich.
(Ks. Adam Boniecki, Tygodnik Powszechny)

130 lat emigracji polskiej w Danii

W 2023 roku mija 130 lat od przyjazdu z Galicji na duńskie wyspy Lolland i Falster pierwszych polskich pracowników sezonowych – głównie młodych dziewcząt. Miało to miejsce 18 kwietnia 1893 roku.