At leve med en udstrakt hånd i hjælpsom ånd

Læsning af apostlen Paulus´ Brev til menigheden i Rom (5,1-5) Brødre og søstre! Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. Dette er Guds ord. - Gud ske tak og lov!

Od głodu i cierpienia, tortur i śmierci – spotkali na obcym wybrzeżu w duchu pomocy, wyciągniętą rękę.” – ”Fra sult og nød, tortur og død – de mødte på en fremmed kyst i hjælpsom ånd, en udstrakt hånd.”

Kære alle sammen! Med stor taknemmelighed mindes vi i dag denne store hjælpsomheds- og kærlighedsgerning af Møns beboere den 5. maj 1945. – Det er godt og det er smukt, at vi gør det. Men det er ikke nok.
Vi mindes og vi takker, men vi må også tage eksemplet fra Møns beboerne og gøre det, de gjorde – at leve med en udstrakt hånd i hjælpsom ånd. – Der er megen menneskelig nød også i dag, også der, hvor vi lever.
Vores mindedag i dag, der fylder vore hjerter med en stor taknemmelighed, skal være et tegn på og et råb imod al ligegyldighed, som også i vores tid opleves som en stor og farlig fristelse.

Den jødiske forfatter og nobelpristager Elie Wiesel, som havde overlevet holocaust, skrev meget modent og træffende: ”Det modsatte af kærlighed er ikke had, det er ligegyldighed. Det modsatte af tro er ikke vantro, det er ligegyldighed. Det modsatte af liv er ikke død, det er ligegyldighed. – Ligegyldighed er det, der styrker ondskaben og giver den magt.”
Kære alle sammen! Idet vi er her og fejrer denne mindedag viser vi, at vi ikke vil blive ligegyldige overfor alt det, der skete, der sker og der vil ske i verden, i vort land og i vore personlige forhold.
For nogle dage siden læste jeg følgende udsagn: ”Megen kulde blandt mennesker er der, fordi ingen vover at vise sig så hjertelig, som han egentlig er”. – Det er klart: Vi bliver jo ofte skuffet og såret, misforstået eller uretfærdigt behandlet. I de daglige nyheder hører vi uophørligt om krig, terror, misbrug og utallige konflikter og strid. – Og så bliver vi grebet af angst og vover ikke at vise, hvor hjertelig vi egentlig er! – Er det ikke rigtigt?

Dietrich Bonhoeffer skrev: ”Angsten er som et net, som ondskaben kaster over os, så vi bliver viklet ind og falder. Enhver, der er bange, er allerede faldet.” – Når angsten prøver at lamme og indhylle os, må vi bevare Jesu ord i vort hjerte, som han sagde til sine disciple nogle timer før sin korsfæstelse og død: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!” (Joh 14,1) Jesus vidste meget godt, hvor ekstremt vi kan blive forvirret og chokeret over for menneskelig ondskab og over for smertelige begivenheder, deres mening vi ikke kan fatte.
Lad os ikke gå upåvirket hjem i dag! Dagen i dag minder os om, at der i hele verdens historie findes mennesker, som spreder håb og lys – godhedens, hjælpsomhedens og kærlighedens lys, ligesom Møns beboere gjorde det, idet de med storsind og hengivenhed har reddet de stakkels mennesker, der den 5. maj 1945 kom på en kulpram til Klintholm Havn.
At sprede hjælpsomhedens og kærlighedens lys – at være hjertelige, som vi egentlig er – det er også vores mission og vores opgave i dag! Apostlen Paulus skriver – og det er Guds ord til os i dag: ”Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.”

Vi mindes og vi takker. Det er godt og det er smukt. Men vores fejring i dag minder enhver af os: Du har et hjerte! – Et hjerte, som kender længsler, ensomhed og smerte; et hjerte, som bliver glad og begejstret, men også skuffet og såret. I dette dit hjerte er Guds kærlighed udgydt – ved Helligånden, som er givet dig! Dit hjerte må ikke leve i angsten!
Og en afsluttende tanke: I dag fejres den store bededag. Og det er den sidste bededag, for den blev nu afskaffet. Man kan have forskellig mening om det. Men vi må ikke glemme, hvad Karl Barth sagde: ”At folde hænder i bøn er begyndelsen på et oprør mod verdens uorden.” Og: ”Bønnen er den mest intime og kraftfulde form for kristen handling.”
Og Moder Teresa fra Calcutta sagde: ”Lad os elske hinanden, som Gud elsker hver enkelt af os. Hvor begynder denne kærlighed? Hjemme hos os. Hvordan begynder kærligheden? Ved at bede sammen.” Og derfor er vi her og beder sammen!
Og derfor vil jeg med salmistens ord kalde til Gud og bede for alle Møns beboere og for de overlevende fangers efterkommere: Gud være jer nådig og velsigne jer, han lade sit ansigt lyse over jer. – Folkeslagene skal glæde sig og juble, for Du, Gud, dømmer folkene retfærdigt og leder folkeslagene på jorden. Folkene skal takke Dig, Gud, alle folkene skal takke Dig. – Gud, vor Gud velsigne jer! Gud velsigne jer! (sml. Salme 67)
Ja, Gud, Din kærlighed er udgydt i vore hjerter. Din Helligånd skænke os alle, som er her, begejstring og mod nok til at vi viser hinanden, at vi har et hjerte – et hjerte, hvori Din kærlighed bor.- Må Jesu liv, hans død og hans opstandelse, men også det gode eksempel fra den 5. maj 1945, som Møns beboere giver os den dag i dag, skænke os styrke og motivation nok til at vi vover at vise, hvor hjertelige vi egentlig er! Amen.

Pater Janusz Turek CSsR, 5.05.2023, Stege Kirke

Udostępnij artykuł:

Facebook
Twitter

Warto przeczytać

GÓRY POLSKIE W DYDAKTYCE POLONIJNEJ – część 2 KOZIOŁEK W GÓRACH

7 października 2023 r. w ramach trwającego projektu Góry polskie w dydaktyce polonijnej Towarzystwo Krzewienia Oświaty i Kultury Polskiej im. A. Sokólskiego w Danii zorganizowało spotkanie autorskie z pisarką Beatą Sabałą-Zielińską, autorką książek związanych z tematyką górską i ratownictwem oraz warsztaty komiksowe oparte na „Przygodach Koziołka Matołka” Kornela Makuszyńskiego.

„Saul” – oratorium Händla na kopenhaskiej scenie

Raz w roku kopenhaska Opera pozwala publiczności delektować się prawdziwym przysmakiem: barokową operą z udziałem wspaniałego zespołu Concerto Copenhagen. Tym razem był to niecodzienny spektakl, „kupiony” (łącznie z wykonawcą tytułowej roli i wszystkimi rekwizytami), od festiwalu w Glyndebourne, który miał premierę w roku 2015 i od tego czasu gościł na wielu scenach.