I 1772 mistede Polen en tredjedel af sine territorier til Preussen, Østrig og Rusland (Polens første deling). I 1793 blev Polen reduceret med endnu en tredjedel. I 1794 brød en opstand ud mod besættelsesmagterne. Polens nationalhelt, Tadeusz Kościuszko (som i 1775-1784 havde kæmpet for USAs selvstændighed) ledte oprørerne. Oprøret blev brutalt knust, og i 1795 delte Preussen, Rusland og Østrig den lille rest, der var tilbage af Polen. Polen forsvandt helt fra landkortet.
En del af oprørerne sluttede sig til Napoleon i håb om at genvinde Polen. Under general Jan Henryk Dąbrowskis ledelse dannede de polske officerer, der havde deltaget i Kościuszkos oprør, legioner i Italien. Disse legioner kæmpede sammen med Napoleons soldater mod bl.a. Østrig og Rusland. Deres kampsang – Dąbrowskimazurkaen – blev senere Polens nationalsang.
Mens polakker endnu findes
(Jeszcze Polska nie zginęła)
Mens polakker endnu findes,
lever også Polen,
med stålklingen skal genvindes
vores plads i solen.
Dąbrowski, fremad!
Fra Italien og hjemad!
Du er vor anfører,
vi til folket hører.
Over Wisłas, Wartas strømme
går vi som polakker.
Vi for vore sejersdrømme
Bonaparte takker.
Dąbrowski, fremad!
Fra Italien og hjemad!
Du er vor anfører,
vi til folket hører.
Som Czarniecki fædrelandet
for den svenske plage,
redder vi det; over vandet
vender vi tilbage.
Dąbrowski, fremad!
Fra Italien og hjemad!
Du er vor anfører,
vi til folket hører.
Faderen får frem en tåre,
siger rørt i sindet:
Basia, kære, nu vist vore
slår på trommeskindet.
Dąbrowski, fremad!
Fra Italien og hjemad!
Du er vor anfører,
vi til folket hører.
Józef Wybicki 1797
Oversat af Bent Christensen 2015
IP 92 2016
