Kære alle sammen – endnu engang der danner Slaglille Kirke ramme om denne historiske mindehøjtidelighed, som Polsk-Dansk Forening i Næstved for mange år siden har taget initiativ til. En begivenhed der med tiden er gået hen blevet en rigtig god tradition.
Ja, for her der mødes vi i venskab, og på tværs af kirkeretninger og nationer – Danmark, England og Polen – Den Dansk Lutherske Folkekirke og de Den Katolske Kirke – for at værne om det vigtigste vi har: Freden, fællesskabet, friheden og for at mindes og ære dem som måtte betale den højeste pris i kampen for en bedre verden.
I år er det 80 siden at Slaglille blev ramt af krigens tragedie.
Natten til den 17. september 1943, fløj en britisk Halifax maskine BB309 på en mission til Polen, hvor 2 faldskærmsfolk og containere med våben blev nedkastet. Under returflyvningen blev flyet skudt i brand over Sjælland af en tysk natjager og måtte kort før kl. 5 om morgenen foretage en nødlanding. Herunder tørnede flyet mod arbejdsmand Laurits Christensens hus, på Stockholtevejen, et stenkast nordøst for kirken. Huset brød i brand. Laurits Christensen, hans kone og mor samt to små piger, Ulla og Inge, omkom i huset. Familiens øvrige børn reddede sig ud af huset.
Af flyets rent polske besætning omkom 5 flyvere i flammerne, mens en flyver, efter at være blevet overført til Ringsted sygehus, blev ført i sikkerhed til Sverige af den danske modstandsbevægelse. Den anden overlevende flyver blev taget til fange og sendt i koncentrationslejr i Tyskland.
Ved 3-tiden natten til den 18. september 1943 begravede tyske soldater de 5 dræbte flyvere på kirkegården, efter at graveren i nattens mulm og mørke var blevet beordret til at udpege et egnet gravsted. Det blev Sognepræsten, Svend Jacobsen, så bestyrtet over, at han efter at graveren om morgenen havde meddelt ham, hvad der var passeret, omgående klagede til Sjællands biskop over tyskernes behandling. Af hensyn til ære og værdighed ønskede sognepræsten at forrette en ordentlig kristen begravelse.
Søndag den 19. september samledes så menigheden ved graven, hvor sognepræsten læste en engelsk og en romersk bøn, hvorpå han foretog jordpåkastelsen på den blomstersmykkede grav.
I år er det 80 år siden! Men vi glemmer dem ikke og glemmer heller ikke at fred og frihed kommer med en pris, og at det er vigtigt at stå fast for vores stærke værdier i trængsels tider. Og som sagt før ved disse lejligheder, hvor skulle det mere oplagt at kunne samles med det in mente: End i Herrens eget hus, hvor evangeliet om Jesus Kristus lyder i al sin velsignelse, og taler om en fred uden ophør og en kærlighed stærkere end selv døden.
Med evangeliet i vore hjerter går i år også vore tanker til det Ukrainske folk som kæmper for deres og for vores frihed, for deres land, deres gårde, børn og byer.
Guds fred være med os alle. Giv os mod og styrke. Skærm os mod al verdens onde magter – i Jesu navn Amen!
IP 124-125 2024
