Den og mange andre spændende danske og polske bøger (oversat til begge sprog) skal køre rundt på Bornholm og ned til Świnoujście i Polen på en specialdesignet ladcykel. Cyklen trædes ved pedalkraft af folkene bag projektet, danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska, i samarbejde med frivillige lokale cykelryttere.
Der er tour start fredag den 8.september kl. 13.30 fra Christiania Bikes fabrikken i Nyker på Bornholm hvor Jørgen Leth vil tone frem på skærmen online (dog ikke live) og kommentere Cyklen og projektet.
Undervejs på BookBike touren er der planlagt flere såkaldte ‘kulturelle stoppesteder’ med forfattermøder, oplæsning, litterær koncert og samvær for publikum, både ude i felten og inde, se program længere nede samt vedhæftet dokument. Der er fri entré til alle arrangementer.
Projektet vil også kunne følges online på www.bookbike.dk og Fb siden hvor initiativtagerne hver dag vil lægge video, foto og tekst op fra deres rejse. N.b. I september 2022 gennemførte de en pilotudgave af projektet.
Formålet er at forbinde mennesker og steder i Østersøregionen via cykling og bøger og dermed præsentere dansk-polsk litteratur på tværs af grænserne på en ny mobil måde.
Tid og sted: 8.-16.09.2023 Nyker 8.09, Åkirkeby 8.09, Nexø 9.09, Svaneke 10.-11.09, (via færge og Østersøen) Świnoujście 13.-14.09, (retur via Østersøen) finale i Rønne 16.09.
De optrædende gæster vil bl.a. være Jørgen Leth (online/Nyker) om hans nye kommende bog “Leth på polsk”, Ingrid Kofod Larsen (i Martin Andersen Nexøs Minderstuer) med oplæsning fra “Ditte Menneskebarn” på dansk og polsk, Eva Maria Jensen (på Svanekegaarden) om Carl Nielsens “Min fynske barndom” i polsk kontekst inklusive klaverkoncert og fællessang, Jakob Seerup om den danske diplomat i Polen Jørgen Mogensen (på Svaneke kirkegård), Bogusława Sochańska (i kunstcafé El Papa Świnoujście) om at oversætte danske forfattere til polsk herunder Olga Ravns “De ansatte”, Inger Christensens “alfabet”, Morten Nielsens “Krigere uden Vaaben” m.fl., og endelig kan publikum møde BookBike’s initiativtagere danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska flere steder (på torvet i Åkirkeby, ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer og Møbelfabrikken i Nexø, ved Svanekegaarden og Store Torv foran William Dam boghandel i Rønne).
Józefina Jarmużewska og Jacob Dammas
Samarbejdspartnere: Christiania Bikes, danske og polske forlag og boghandlere, Unity Line Ferries, Svanekegaarden, Martin Andersen Nexøs Mindestuer, kunstcafé El Papa Świnoujście, Griffen Hotel, Kanns Hotel, Møbelfabrikken, Baltic Home Świnoujście, Bornpol, Skilte Signe,
og støttet af Statens Kunstfond, Wistifonden, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Kultur- og Udenrigsministeriet, Den Danske Ambassade i Polen og Den Polske Ambassade i Danmark.
Idé og arrangør: Jacob Dammas og Józefina Jarmużewska er en dansk-polsk duo som sammen driver et lille kreativt firma og en frivillig forening i København og Warszawa hvor de udvikler og producerer originale dokumentarfilm og kulturprojekter. De har f.eks. stået for filmen “Polish Illusions” i koproduktion med bl.a. ARTE tv, eventet “Baltic Sea Film & Music Tour” i Scala Gudhjem og Darłówko på den anden side af Østersøen, lavet vox pop på Folkemødet i Allinge, udendørs-udstillingen “Saunatic” i samarbejde med Den Finske Ambassade, samt mini-festivalen “Lyden af dansk-polsk film” støttet af Det Danske Filminstitut og firmaet Netcompany m.fl. Alle deres projekter foregår i internationalt samarbejde med offentlige institutioner, private virksomheder, foreninger og enkeltpersoner (specialister, kunstnere, borgere).
Pressekontakt: Jacob Dammas +45 61335117, info@studiojot.pl