Ballade
De æder, drikker, ryger blade,
danser vildt med megen støj,
gør på kroer voldsom skade,
ha-ha-ha og stort halløj.
Hr. Twardowski ved bordenden
gør sig som en pasha bred,
støtter hænderne mod lænden
og er både sjov og led.
Kunster ser man ham udføre.
En soldat, som spiller stor,
sabelsving får ved sit øre,
og en hare står og glor.
Stille sidder advokaten,
ned i kruset ser han kun,
Twardowski rasler med dukaten,
så er han en lille hund.
Skoma’rn får tre slag på næsen
og i hovedet tre rør,
hr. Twardowski, ikke kræsen,
tapper ham for vodka tør.
Men da han den vodka drikker,
hører han en fløjtelyd,
og da han i bunden kigger,
må han tro, at det er snyd.
For en djævel er dernede,
lurifaks med flotte sving,
hilser høfligt allerede,
hatten af og klar til spring.
Da han sikkert gulvet rammer,
er han et par alen høj,
hanefødder, næsehammer,
fugleklør, hvor er han drøj.
“Hej Twardowski, kære broder!”-
løber nu på hæl og tå –
“Hvad er dog dette for unoder?
du Mefisto kende må.
Du med mig på Skaldebjerget
indgik om din sjæl en pagt,
du har dig til mig forsværget,
givet dig i djævlemagt.
Prisen for, hvad du har fået,
var, at du tog ned til Rom,
så når du blot to år var gået,
du med mig til Helved kom.
Syv år siden da er gået,
du har ikke dit opfyldt,
du med kunster har opnået
frihed fra, hvad du har skyldt.
Sent, men sødt dog hævnen kommer,
Rom er denne knejpes navn;
her jeg står nu som din dommer,
du må med mig til min havn”.
Ramt af dette dictum acerbum
farer han mod døren hen,
“Hvor er nu dit nobile verbum?”,
Djæv’len får ham tilbage igen.
Her nu gode råd er dyre.
Hvordan redder han sit skind?
Kan han denne krise styre?
En idé ham falder ind.
“Se nu nøje på kontrakten,
se, hvad skrevet i den står;
sjælen fik du, det var pagten,
efter et vist antal år.
Men jeg havde jo tre gange,
til at kræve ting af dig;
kunne jeg i snyd dig fange,
var det slut mrd krav på mig.
Se nu godt på kroens fane,
dér jo malet er en hest;
jeg vil sidde bag dens mane,
ride bort, som jeg kan bedst.
For at jeg den frem kan drive,
lav mig nu en pisk af sand.
Mig et hus i skoven give
tror jeg også nok du kan.
Mur det op med nøddekerner,
gør det som en bjergtop højt.
Taget, som mod regnen værner,
gør med jødeskæg du drøjt.
Brug så søm på flere tommer,
slå dem i de valmu’frø,
som du ind i taget kommer,
tre til hvert i tagets strø”.
Men Mefisto gør det hele,
hesten, den er snart parat,
striglet, fodret, klar med sele,
står den rede, klar til start.
Hesten springer, galopperer,
og den fint i skridtgang går,
hver en ordre den parerer –
og nu huset færdigt står.
“Du har vundet, djævleherre,
men nu vis dig som en mand,
for den næste ting er værre;
bad dig her i vievand”.
Djæv’len krymper sig og stønner,
panden bliver våd af sved,
men her hjælper ingen bønner,
han må helt i fadet ned.
Flyver op som fra en slynge,
ryster sig med fnys og had.
“Jeg er kommet i din gynge;
aldrig var så varmt mit bad”.
“Nok en ting, jeg har tilbage,
klar nu den, så er vi kvit.
Men jeg tror, din magt vil knage,
selv om det jo lyder blidt.
Jeg hos Be’lzebul vil leje
mig et sted, hvor jegkan bo,
mens du i et år kan eje
fru Twardowska huld og tro.
Ja, du får min kære kone,
som var helt du hendes mand.
Du skal hende kærligt krone
som i rigtig ægtestand.
Men du skal til punkt og prikke
følge, hvad jeg her har sagt,
ellers gælder løftet ikke,
brudt er så den hele pagt”.
Djæv’len lader, som han lytter,
men vil hen til kroens dør,
et sådant bånd han ikke knytter;
det er værre end alt før.
Twardowski vil med alt ham stoppe,
men til sidst han dog ham ser
gennem nøglehullet hoppe –
Sorte Per blev Sorteper.
(Adam Mickiewicz “Ballader og romancer”, Forlaget Luskebakken 2018)
Oversat af Bent Christensen
IP 100 2018
Noter
Hr. og fru Twardowski/-ska (Pan Twardowski, Pani Twardowska). – De polske efternavne på -ski/-ska er egentlig adjektiver i henholdsvis maskulinum og femininum. Pan Twardowski er en kendt skikkelse i den polske overlevering. Som det fremgår af digtet her (som kun er et af mange eksempler på kunstneriske behandlinger af Pan Twardowski), skal han have indgået en pagt med Djævelen, som gav ham overnaturlige evner mod til gengæld at få hans sjæl.
Ryger blade. – Mickiewicz skriver, at de ryger “lulki” (plur. af “lulek”, bulmeurt). Den meget giftige bulmeurt skal have været brugt både som medicin og som rusmiddel i det gamle Polen.
Pasha (polsk: basza). – Pasha var en ærestitel for ledende militære og civile embedsmænd i det tyrkiske Osmanniske Rige.
Mefisto. – Mefisto eller Mefistofeles er en djævel eller dæmon, som især er kendt fra Johann Wolfgang Goethes drama Faust. Han er ikke (uden videre) identisk med Djævelen selv, men dog hans repræsentant.
Skaldebjerget. – “Skaldebjerget” gengiver her det polske navn Łysa Góra (det skaldede bjerg). Det er en 595 meter høj top i bjergområdet Góry Świętokrzyskie (Helligkorsbjergene) ved byen Kielce i det sydøstlige Polen.
Dictum acerbum, nobile verbum. – Disse to latinske udtryk, som er overtaget direkte fra originalen, betyder henholdsvis “bitre, hårde ord” og “æresord”.
Be’lzebul. – Beelzebul optræder i Bibelen som dæmonernes fyrste (Matt 12,24, Mark 3,22). Her i digtet er han vel større end Mefisto, hvis sted hos ham Twardowski vil overtage, hvis Mefisto til gengæld vil overtage hans kone. Men svarende til, hvad der gælder for Mefistofeles, er det ikke til at sige, hvor grænsen går mellem Den Onde selv og de dæmoner, der repræsenterer ham.
Ja, du får min kære kone … – Denne strofe er en strofe, jeg har måttet udvide digtet med. Der er dog snarere tale om, at jeg har været nødt til at bruge fire strofer for at få en tydelig gengivelse af hele det meget vigtige indhold i de tilsvarende tre strofer hos Mickiewicz: “Jeszcze jedno, będzie kwita …”, “Ja na rok u Belzebuba …” og “Przysiąż jéj miłość, szacunek …”.
